Vælg billeder, der bryder normerne
– fem tip!
Tænk "omvendt"!
En god måde at undgå kønsstereotype billeder på, er at spørge sig selv: hvordan ville dette billede have set ud, hvis en kvinde havde poseret, som manden gør, og omvendt? Ville billedet have set mærkeligt eller komisk ud? Hvis det er tilfældet, er risikoen for, at der er tale om et køns-klichéagtigt billede, ganske stor.
Hvad kunne det uventede valg have været?
Hvis du skal bruge et billede af en chef eller en ingeniør – hvorfor så ikke vælge en ung kvinde med ikke-nordisk baggrund? Hvis vi går efter vores mavefornemmelse, vil vi ofte vælge billeder, der bekræfter de allerede eksisterende billeder af, hvordan en "chef" skal se ud. Forsøg altid at tænke længere end det første billede, der dukker op i hovedet.
Brug en sparringspartner
Det er nemt at blive så fokuseret på at bryde en norm, at man i stedet for uforvarende kommer til at forstærke en anden norm. For eksempel hvis du fokuserer 100 % på køn og glemmer at tænke på mangfoldighed. Alle ser noget forskelligt, når de ser på billeder, og derfor er det en god idé, at mange ser billederne, før de bliver publiceret.
Søg efter de vanskeligste billeder først
Hvis der er nogen billeder, som du tror vil blive vanskelige at finde, f.eks.
et billede af ældre LGBTQ-personer, skal du prioritere at finde eller efterlyse sådanne billeder først. Så reducerer du risikoen for, at du vil komme til at høre dig selv bortforklare, hvorfor visse personer ikke er med på billedet med, at "vi havde ikke tid".
Bryd flere normer på samme tid!
Chefen kan være kvinde og kørestolsbruger. Familien kan bestå af to mødre, hvoraf den ene har ikke-nordisk baggrund. Vi mennesker er så mangefacetterede, at vi ikke behøver at nøjes med at bryde én norm ad gangen. Det kan også have den virkning, at et mindre brud på normerne kan fremstå, som om det ikke er planlagt, og at man sidder og spørger sig selv: "vent lige lidt, er dette virkelig tænkt som at være normbrydende? Eller er det "normativt" af mig at tænke på denne
måde?"
|