Du har blivit utloggad på grund av inaktivitet. Logga in igen för att fortsätta handla!
Du har redan angett att du vill använda ett avtal eller annan kampanjkod vid ditt köp.
Du kan tyvärr inte kombinera flera kampanjkoder eller avtalsrabatter.
Af med Kampagnekode
Off kontrakt eller eksisterende kode
Var vänlig välj ett av alternativen
Kampanjkoden du angett är inte giltig.
En anledning är kan vara att perioden för kampanjen har gått ut, eller så ingår inga bilder i kundvagnen i denna kampanj.
Kvinder i billeder – en kliché eller en idé der bryder normerne?
Kender du den berømte Bechdel-test, der gik viralt for nogle år siden? Testen gik ud på at finde to navngivne kvindelige karakterer i en film skulle tale sammen, og at de skulle tale om noget andet end mænd. Man kan benytte nogenlunde samme udgangspunkt, når man skal se på alle andre typer kommunikation. På billeder kan vi fortolke blikke og kropssprog – vi behøver ikke at kunne høre, hvad personerne på billederne siger for at forstå sammenhæng, kontekst og budskab. Når et billede siger mere end tusind ord, er der ikke kun tale om afsenderen og budskabet, men også om kulturelle normer og vurderinger.
Me Too-bevægelsen har vist, at organisering fører til forandring. Og med en dybere forståelse af hvad det indebærer at være kvinde, kan det være klogt, at du kaster et lidt mere undersøgende blik på dit eget billedsprog og overvejer, hvad du formidler. Søsterskabet har ikke fået sin rimelige andel af objektiv repræsentation inden for populærkulturen de seneste årtier – og heller ikke i årene før – det mener Hanna Stolpe, der er semiotiker hos Kantar Sifo. Hanna vil derfor vise dig tre eksempler på, hvordan du kan kommunikere ved hjælp af kvinder i billeder, uden at det bliver en Hollywood-kliché!
Mod og styrke
Ønsker du at vise et billede, der skal signalere kraft, mod og styrke i søsterskabet? Vælg motiver med tydeligt individualistiske karakterer, der forstærker hinanden. Tænk på, at kropssprog, blikke og kompositioner skal kunne fylde i et billede, uden at det er nødvendigt at forklare hvorfor. Undgå klichéen med vrede kvinder med korslagte arme ved i stedet for at formidle kraft og styrke ved hjælp af dynamik og kontraster. Udfordring og konfrontation skabes via dynamik i form af uregelmæssige kompositioner, dynamisk lyssætning, former, der læner sig fremad mod beskueren, samt hårde billedbeskæringer.
Kvinder er historisk set faldet ind i et narrativ bestående af romantik eller nydelse. Ønsker du i stedet at vise lederskab, entreprenørskab og magt? Benyt også her en betoning af individuelle karaktertræk, hvor styrken i søsterskabet formidles i en afbalanceret, symmetrisk komposition, hvilket giver et mere sofistikeret og bevidst billedudtryk. Find frem til faste holdepunkter i billederne med henblik på at vise urokkelighed, og tillad en vis afstand
mellem betragteren og karaktererne.
I modsætning til at have fokus på det udvendige og på prestige kan du vælge at vise et mere indbydende billede af søsterskabet, hvormed du kan få betragteren til at føle sig som en del af sammenhængen. Ved at finde frem til de ægte, ikke-iscenesatte øjeblikke skabes der autenticitet og en følelse af nærvær. Betragteren kommer tættere på karaktererne og får lettere ved at "lære dem at kende".
Vi kan endda arbejde endnu mere med sammenhænge og miljøer. Naturtro sammenhænge og farvevalg skaber harmoni og signalerer tryghed, hvilket er den generelle norm inden for populærkulturen i stereotype fremstillinger af kvindelige karakterer og relationer. En følelse af tryghed kan i stedet for udtrykkes med integritet og distance ved at forsyne billederne med et narrativ ud fra karakterernes perspektiv snarere end at forsøge at fange betragterens
opmærksomhed. Undgå også stereotype motiver ved at overveje karakterernes aktivitet snarere end deres udseende. På denne måde kan vi formidle søsterskabets styrker ud fra synsvinkler, der i endnu højere grad bryder normerne. For at finde frem til det rette billedudtryk, når det handler om søsterskab, skal du forsøge at tænke ud over klichéerne – kvinder i grupper behøver hverken at se vrede eller pjattede ud.
Tak til Karin Sandelin på Kantar Sifo for samarbejdet i forbindelse med denne artikel.
